Danmark huser over 50.000 industrielle bygninger, hvoraf mange står ubrugte og er truet af nedrivning. Dette gælder særligt store, post-industrielle konstruktioner i beton og stål med betydeligt klimaaftryk, som ofte betragtes som grimme og og ikke bevaringsværdige. Men hvordan kan disse bygningstypologier gentænkes gennem lokale biogene materialer og en strategi for fællesskabsbaseret transformation, og hvilke arkitektoniske potentialer gemmer der sig i en sådan tilgang?

Grobund Fabrik udforsker strategier for adaptiv genanvendelse & transformation i selvbyg-fællesskaber og dykker ned i kompleksiteten ved at gentænke en 10.000 m² industribygning som fleksibelt og levende fællesrum. Projektet stiller spørgsmål ved, hvordan selvbyg påvirker designmetoder, transformationsstrategier og byggepladsens karakter – og hvordan et økosystemisk perspektiv kan informere både materialevalg og byggeteknikker.

 Gennem fundraising har jeg sikret finansiering til projektets videreudvikling og implementering. I tæt samarbejde med Grobund-fællesskabet i Ebeltoft har jeg faciliteret en deltagerinvolverende designproces, der har dannet grundlag for transformationen af den tidligere Tata Steel-fabrik til et fællesskabsdrevet sted for værksteder, events og sociale aktiviteter.

I samarbejde med to brandrådgivere fra DBI har jeg udviklet en overordnet brandstrategi og et katalog over biogene materialer og konstruktioner, der opfylder kravene til brandsektionering og brandceller. Samtidig har jeg arbejdet praksisnært og hands-on med lokale ressourcer som stampet lerjord fra affaldsstrømme, genbrugsmaterialer og udtyndingstræ – en ofte overset ressource, der her anvendes som bærende konstruktion.